peoples@peoples.dk · Tel. +45 6614 9076 · Fax. +45 6532 4386 · © Peoples 2009

Vil I vÆre udstillingspartner på Expo 2010 Shanghai ?
Vi blev naturligvis meget glade og beærede, da Peoples endnu engang blev udvalgt som partner på Den Danske Pavillon. Vi får dermed igen en unik mulighed for at være med til at markedsføre dansk design i almindelighed og naturligvis vores eget design og egne produkter i særdeleshed. Vi var også partner på EXPO 2008 i Zaragoza og når vi på denne måde optræder på verdensudstillingerne, er det bl.a. med en stærk forventning til, at dette kan medvirke til at udbrede kendskabet til danske værdier og dansk design og dermed skabe konkurrencefordele på eksportmarkederne. Som et mindre firma fra et lille land er det overordentligt vigtigt at vise sit ansigt og få en fornemmelse af, hvor vi er med vores produkter i den store sammenhæng.
Glæden er ikke mindre af, at udstillingens slogan denne gang er ”Better City, Better Life”, hvilket passer perfekt til vores egen mission for deltagelsen. idet vi under overskriften ”Better Urban Design” beskriver, hvorledes ”vi bidrager til et bedre miljø i byrummet gennem udvikling og design af smukke og funktionelle møbel- og inventarløsninger”. Vi er oven i købet det eneste firma, der synligt deltager med vores ”rigtige” produkt i forbindelse med Pavillonens indretning, mens hele den øvrige indretning er produceret specielt til lejligheden. Som nævnt nedenfor giver dette os samtidig en særlig mulighed for at sælge vores produkter til både udstillingens gæster og andre interesserede.

EXPO 2010 Special Collection
Som udstillingspartner på Den Danske Pavillon leverer Peoples en serie affaldsspande og askebægre. Med udgangspunkt i vores Aiport Design program, der er udviklet i samarbejde med Københavns Lufthavne, har vi videreudviklet en helt speciel og unik Expo 2010 Special Collection bestående af 4 på engang forskellige og samtidig smukt harmonerende spande til denne lejlighed. Spande som passer til netop det sted, de skal stå, det være sig under et bord, ved indgangene med integreret askebæger eller i barområderne og gangarealerne. Alle affaldsspande/askebægre er malet i samme flotte, hvide farve som alt andet i pavillonen og som noget helt specielt har publikum denne gang mulighed for at købe disse specialmodeller. Enten ved at bestille dem direkte i pavillonens butik eller via internettet på den til lejligheden oprettede side www.peoples.dk/expo, hvor alle naturligvis er velkomne til at lægge en bestilling ind – så slå til nu, hvis du vil mærke suset fra den store verden!

Vi glæder os således til at kunne medvirke til at vise det danske flag, forhåbentlig få talt med en masse interessante mennesker samt få solgt rigtig mange af vores collections produkter!
Det er stort og bliver taget alvorligt!
EXPO 2010 Shanghai er den største verdensudstilling nogensinde med et forventet besøgstal på op mod 100 millioner gæster i perioden 1. maj til 31. oktober. Ligeledes er den danske regerings bidrag til udstillingen rekordstort og den massive danske tilstedeværelse på EXPO medfører dermed en langsigtet, værdifuld markedsføring, som vi også hos Peoples kan nyde godt af. Hvor seriøst udstillingen betragtes fra dansk side ses bl.a. af, at man har fragtet vort nationale klenodie ”Den lille Havfrue” til Shanghai, hvor hun - sammen med Peoples produkter!! - skal udgøre vartegnet for Den Danske Pavillon i hele perioden.

| Bestil fra Special Expo2010 Collection |
| Om "Better Urban Design" |
| Officiel dansk EXPO 2010 hjemmeside |
