HISTORIEN – verdensudstillingen inspirerede

Det hele startede reelt på Verdensudstillingen i Hannover i år 2000, hvor den daværende direktør for Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, Henrik Andersen så et affaldssystem, der var svaret på det, han længe havde været på udkig efter.

Straks han kom hjem, bad han sin gode bekendte, reklamemanden Flemming Kold om at tænke videre ud fra det, han havde set og resultatet blev et helt nyt system til “her-og-nu” sortering af gæsternes affald. Systemet blev døbt Functional Design indeholdende 7 forskellige modeller med et eller flere sorteringskamre og med eller uden askebæger.

Herefter gik det slag i slag, både med videreudvikling af ovennævnte affaldsspande og ikke mindst udvikling af nye, relaterede produkter.

Aktiviteterne var nu lagt i selskabet Kold og Holm efter at Flemming Kold havde fået sin gode ven og barndomskammerat fra Kerteminde Lars Holm-Jørgensen med i firmaet. Med sin mangeårige produktionserfaring blev Lars garant for, at Flemmings ideer også kunne føres ud i livet.

Ud fra et ønske om at give produkterne sjæl og gøre dem pæne at se på og venlige at benytte og betjene for de mennesker, der arbejder med og bruger dem landede man på det gode navn “Peoples”.

Hermed var rammerne sat for Peoples fremtidige udvikling!

Interview med Peoples

Tidslinie

  • 2010:    Udstillingspartner Verdensudstillingen EXPO2010 Shanghai, Kina
  • 2010:    Forhandler i Dubai, Tyskland
  • 2009:    Ny hjemmeside, ny brochure
  • 2010:    Forhandler i England
  • 2008:    Flytter hovedkontoret til nye lokaler på Kerteminde Havn
  • 2008:    Udstillingspartner Verdensudstillingen i Zaragoza
  • 2006:    Forhandler i Schweiz
  • 2004:    Flere store aftaler, bl.a. Københavns Lufthavne
  • 2004:    Navnet ændres til Peoples
  • 2003:    Produktudvikling
  • 2002:    Functional Design serien er i produktion
  • 2002:    Firmaet kold&holm etableres
  • 2000:    Idéen til virksomheden fødes