International hæder til Peoples

International hæder til Peoples

Posted by ssbennebjerg in Ikke-kategoriseret

Peoples er netop udnævnt til en af 6 runner-ups i ”Design Challenge 2014”, en konkurrence udskrevet af det internationale magasin ”Passenger Terminal World”.

MAD-no1-seating-concept

Til konkurrencen blev designere og udviklere over hele verden indbudt til at indsende gode idéer og forslag til fremtidens møbel til lufthavnsterminalernes passagerområder.

Hos Peoples gik vi straks i tænkeboks og udviklede herefter et nyt modulopbygget hvilemøbel, som vi døbte MAD No. 1 (Module Airport Design No. 1). Grundidéen går ud på, at man med en gennemgåede stang kan sammensætte borde og stole i et kortere eller længere forløb afhængig af plads og behov. Armlænene kan naturligvis slås op eller ned for bedre hvilestillinger ligesom stolene er forsynet med et el-stik til opladning af smartphones, pc’ere m.v.

Dette er endnu et godt eksempel på Peoples’ koncept/spidskompetence, nemlig udvikling af kundetilpassede løsninger – som blandt andet har medført at vi tidligere har vundet andre designkonkurrencer for Statoil og DSB, og som i øvrigt er baggrunden for alle vores produkter.

Klik ind og se mere om MAD No. 1

MAD No.1

 Klik for større billede

19 jun 2014