TIVOLI, COPENHAGEN

udendørs affaldssorteringssystem tivoli

Affaldsløsning i udvikling – designet i dialog med Tivoli

I samarbejde med Tivoli indgik vi en rammeaftale om leverance af affaldsløsninger til Tivoli Food Hall. Aftalen tog udgangspunkt i vores eksisterende designserie for byrumsinventar, Functional Design, hvor en af vores standard affaldsspande dannede fundamentet for projektet.

Tivoli havde behov for en funktionel affaldsløsning til brug i deres food hall, hvor gæster ofte færdes med bakker, og der derfor er stort behov for midlertidig afsætningsplads for bakker. Derfor videreudviklede vi en af vores eksisterende affaldsspande og leverede en første version med et fladt topdesign med en høj kant, som gjorde det muligt at henstille bakker – et centralt ønske fra Tivoli, som blev indarbejdet i designet fra starten.

Efter en periode i drift evaluerede Tivoli løsningen og kom retur med nye behov, som var opstået ved faktisk brug. De ønskede:

  • Et særskilt rum til pantflasker
  • Større indkaståbninger for lettere affaldshåndtering.

Affaldsspandene blev herefter sendt retur til vores værksted, hvor vi foretog de nødvendige justeringer. En væg til adskillelse blev udviklet og indkaståbninger blev større ved blot at udskifte lågen. Således kunne hele affaldsløsningen videreudvikles og tilpasses uden at gå på kompromis med det oprindelige design eller kassere hele enheden.

Som prikken over i’et blev affaldspandene pulverlakeret i en særligt udvalgt blå farve, således at de blev en naturlig del af Tivolis visuelle udtryk.

Resultatet blev en affaldsløsning, som er både skræddersyet, fleksibel og langtidsholdbar – og som understøtter Tivolis arbejde med affaldssortering og bæredygtighed. For Tivoli blev det den ønskede løsning, og for os et eksempel på, hvordan vores design kan tilpasses gennem et givende samarbejde og leve videre i mange år frem.

Kunde: Tivoli, København
Produkt: FD Roof 142×40 – affaldsspand til affaldssortering
Samarbejdsform: Rammeaftale

Affaldssorteringssystem tivoli
udendørs affaldssortering

FDR XXL 142x40 med top til bakker

Se produkt

SE FLERE CASES

Designmuseum Danmark

Se case

PFA vælger Peoples grundet produkternes fleksibilitet

Se case

Bibliotekerne i Herning kommune er nu klar til en grønnere hverdag med affaldssortering

Se case