Indendørs affaldssortering erhverv

Det skal være nemt at sortere affald – ellers bliver det ikke gjort. Alligevel kan det være svært at holde helt styr på reglerne for, hvad der egentlig skal sorteres. 

Regler for indendørs affaldssortering på arbejdspladser i 2023

I 2023 blev der indført nye krav for affaldssortering på arbejdspladser. Ifølge Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse er det nu et lovkrav, at alle affaldsproducerende virksomheder i Danmark skal sortere deres affald i særskilte fraktioner. Disse regler gælder specifikt for husholdningslignende affald, som er affald, der ligner det affald, man finder i private husholdninger.

  • Madaffald (organisk affald, fx rester fra måltider)
  • Papir (fx kontorpapir, aviser)
  • Pap (fx karton og emballage)
  • Glas (fx flasker, krukker)
  • Metal (fx aluminiumsdåser, kapsler)
  • Plast (både hård og blød plast, fx flasker, poser, emballage)
  • Mad- og drikkekartoner (fx juicekartoner, mælkekartoner)
  • Tekstiler (fx gamle arbejdstøj og tekstilrester)
  • Farligt affald (fx batterier, kemikalier, elektronik)
  • Restaffald (småt brændbart affald)

Disse krav er gældende for affald, der kan klassificeres som husholdningslignende affald, hvilket betyder affald, der i sammensætning minder om affald fra private husholdninger. Hvis din virksomhed har produktionsaffald, skal dette stadig sorteres i henhold til de krav, der har været gældende siden 2010.

Kombineret affaldssortering – effektiv affaldshåndtering

Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det også muligt for virksomheder at samle visse typer affald til en fælles indsamling. Dette kan effektivisere affaldshåndteringen og gøre sorteringen enklere. Du kan sortere følgende affald sammen:

  • Papir og pap
  • Metal og glas
  • Metal og plast
  • Plast og mad- og drikkekartoner
  • Metal, plast og mad- og drikkekartoner

Indendørs affaldssortering erhverv: Sådan gør du

Det er vigtigt at implementere gode løsninger til affaldssortering – men det er endnu vigtigere, at det bliver brugt rigtigt.

Når du skal have implementeret affaldssortering i din virksomhed, kan du med fordel benytte dig af disse seks tips til en problemfri håndtering:

  1. Udvælg en affaldsansvarlig: Findes der ikke allerede én i virksomheden, der har det som arbejdsopgave, er det en god ide at få placeret ansvaret fra start.
  2. Få overblik over affald og affaldsfraktioner: Find ud af, hvilken type affald I producerer, så I ved, hvilke af de 10 fraktioner, I har brug for. Husk muligheden for kombineret indsamling.
  3. Find en god plads på arbejdspladsen: Stil affaldsspandene der, hvor de rent faktisk vil blive brugt.
  4. Vis tydeligt, hvor de forskellige typer affald skal hen: Sæt skiltning på spandene, så det er nemt at finde ud af, hvor det forskellige affald skal hen. På den måde undgår du, at restaffald ender i plast – og omvendt.
  5. Snak med dine medarbejdere om, hvorfor det er vigtigt at sortere affald: Hvis alle er med på, at I sorterer affald, bliver jeres affaldssortering en meget større succes.

affaldssorteringssytem bibliotek
Indendørs affaldssorteringssystemer til erhverv

Hvorfor skal vi sortere affald i virksomheder?

I 2020 vedtog den danske regering en ny lovgivning for affaldssortering for både virksomheder og private. Lovgivningen er en del af et større mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til 1990.

Initiativerne skal tilgodese klimaet, sikre mindre forbrænding af affald og bidrage til bedre udnyttelse af vores værdifulde ressourcer (i dag forbrændes næsten en tredjedel af landets affald). Sorteringskriterierne for husholdningslignende affald skal være med til at sikre genanvendelse af erhvervsaffald, og at ressourcerne i videst muligt omfang indgår i fremstillingen af nye produkter.

Hvorfor er affaldssortering vigtig for virksomheder?

Sortering af affald hjælper ikke kun med at reducere virksomhedens miljøpåvirkning, men også med at overholde de lovpligtige krav, som trådte i kraft i starten af 2023. Hvis din virksomhed ikke følger disse regler, risikerer du bøder eller sanktioner. Det er derfor essentielt at sikre, at affaldssorteringen på arbejdspladsen bliver udført korrekt og effektivt.

Sådan sørger du for udendørs affaldssortering i din virksomhed

Rådgivning om indendørs affaldssortering for virksomheder og institutioner

Hos Peoples er vi specialister i indendørs affaldssortering, og vi har bred erfaring med fleksible løsninger til en lang række af virksomheder.

Er du i tvivl om, hvilken indendørs affaldssorteringsløsning der passer til din virksomhed? Så tøv ikke med at kontakte os, så hjælper vi dig godt videre.

Kontakt os og hør mere om vores løsninger

Relaterede produkter

BD XXL (85×35)

BD XXL (85×35)

– 220 L affaldsstation til affaldssortering

Se produkt
BD XL (69×35)

BD XL (69×35)

– 165 L skraldespand til affaldssortering

Se produkt
BD L (50×35)

BD L (50×35)

– 110 L skraldespand til affaldssortering

Se produkt

Se cases

indendørs kildesortering

På Holbæk Bibliotek står ny affaldssortering
klar til en grønnere genåbning

Se case
Indendørs affaldssortering i elegant design

PFA vælger Peoples grundet produkternes fleksibilitet

Se case
affaldssorteringssytem bibliotek

Bibliotekerne i Herning kommune er nu klar til en grønnere hverdag med affaldssortering

Se case