Udendørs affaldssortering erhverv

Hos Peoples ved vi, at affaldssortering ikke kun er vigtigt indendørs, men også udendørs. Derfor tilbyder vi fleksible løsninger til udendørs affaldssortering, der gør det nemt for din virksomhed at håndtere affald korrekt – også i det offentlige rum.

Hvorfor er udendørs affaldssortering vigtigt?

Udendørs affaldssortering sikrer, at affald bliver sorteret korrekt, uanset hvor det genereres. Ved at have de rette affaldsbeholdere tilgængelige udendørs, kan din virksomhed støtte op om genanvendelse og reducere mængden af restaffald. Det er ikke kun godt for miljøet, men kan også spare din virksomhed penge på sigt.

Derudover er korrekt affaldssortering et lovkrav for virksomheder. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal alt erhvervsaffald sorteres til særskilt indsamling, uanset hvor i din virksomhed det er opstået. Det betyder, at virksomheder er forpligtet til at sikre mulighed for sortering, også i udendørs områder.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal affaldsproducerende virksomheder senest fra den 31. december 2022 sortere deres husholdningslignende affald i overensstemmelse med de fastsatte sorteringskriterier, herunder hvordan man håndterer de ti affaldsfraktioner for erhverv. Beholdere til indsamling af den type affald skal mærkes med de relevante piktogrammer. Selvom affaldsbekendtgørelsen ikke specificerer, hvordan virksomheder skal indrette sig for at opnå sortering i de 10 fraktioner, kræves det, at den nødvendige sortering til særskilt indsamling finder sted. Når affaldet overgår til indsamling foretaget af virksomhedens affaldsindsamler, skal det være sorteret korrekt i beholdere med de rette piktogrammer.

Implementering: guide til affaldssortering for virksomheder

Hvordan din virksomhed bedst organiserer den interne affaldsindsamling, afhænger af de konkrete forhold. For at gøre udendørs affaldssortering til erhverv så effektiv som muligt, er der nogle ting, du kan gøre:

  1. Kortlæg affaldstyper ved at finde ud af, hvilke typer affald der typisk genereres i udendørs områder, så du ved, hvilke affaldsbeholdere der er brug for.
  2. Placer beholdere strategisk og stil affaldsbeholdere der, hvor affaldet rent faktisk opstår, f.eks. ved indgange, parkeringsområder og pauseområder.
  3. Brug tydelig skiltning, som gør det nemt for folk at sortere korrekt med tydelige piktogrammer og vejledning på beholderne.
  4. Informer medarbejdere og gæster om affaldssorteringen, hvor du sørger for, at alle ved, hvordan affaldssorteringen fungerer, herunder betydningen af affaldssortering på arbejdspladsen, og hvorfor det er vigtigt. For eksempel, hvis der i et publikumsareal ikke forventes specifikke affaldsfraktioner, kan det være uhensigtsmæssigt at opsætte skraldespande til de fraktioner. Det kan i stedet være nyttigt at informere om, hvor affaldsfraktioner, der ikke har opsatte skraldespande, kan afleveres.
  5. Tilpas efter behov og vurder løbende, om der er behov for at justere antallet eller placeringen af beholdere. Omvendt, hvis der forventes bestemte affaldsfraktioner i et offentligt eller kunde tilgængeligt område, kan det være god service at stille skraldespande op til de fraktioner, så gæster, kunder eller medarbejdere nemt kan bortskaffe deres affald.

Ved at følge vores guide kan du sikre en velfungerende udendørs affaldssortering, der gør det nemt for alle at gøre det rigtige.

Læs mere om vores udendørs serie til sortering af affald her.

Fremtiden for udendørs affaldssortering

Selvom initiativet om plastsortering i det offentlige rum er blevet forsinket, er der stadig fokus på at forbedre affaldssorteringen udendørs. Med den nye emballageforordning kommer der krav om sortering af alle typer emballageaffald i det offentlige rum, hvilket forventes implementeret i 2026/2027.

Hos Peoples følger vi udviklingen tæt og står klar med løsninger, der kan hjælpe din virksomhed med at leve op til både nuværende og kommende krav til udendørs affaldssortering.

Få hjælp til udendørs affaldssortering

Har du brug for rådgivning om affaldssortering og hjælp til at finde den rette løsning til udendørs affaldssortering i din virksomhed? Så kontakt os hos Peoples.Vi har over 20 års erfaring med at designe affaldssorteringsløsninger til en lang række virksomheder. Vores fleksible systemer gør, at vi kan skabe en skræddersyet løsning til netop dine behov – uanset om det gælder affaldssortering indendørs eller udendørs affaldssortering.

Ring til os på +45 66 14 14 76 eller skriv til os her, så finder vi den bedste løsning til affaldssortering i din virksomhed.

Relaterede produkter

BD XXL (85×35)

BD XXL (85×35)

– 220 L affaldsstation til affaldssortering

Se produkt
BD XL (69×35)

BD XL (69×35)

– 165 L skraldespand til affaldssortering

Se produkt
BD L (50×35)

BD L (50×35)

– 110 L skraldespand til affaldssortering

Se produkt

Se cases

indendørs kildesortering

På Holbæk Bibliotek står ny affaldssorteringklar til en grønnere genåbning

Se case
Indendørs affaldssortering i elegant design

PFA vælger Peoples grundet produkternes fleksibilitet

Se case
affaldssorteringssytem bibliotek

Bibliotekerne i Herning kommune er nu klar til en grønnere hverdag med affaldssortering

Se case